Ledige stillinger
BMA Regnskab søger revisor
BMA Regnskab søger en revisor med erfaring indenfor regnskaber.
Start med at se vores video. Den mener vi fanger essensen af både virksomheden og stillingen på ca 1 minut. Hvis du fortsæt er interesseret, kan du læse flere detaljer om stillingen nedenfor. PS: Vi undskylder på forhånd for slutningen af videoen.
BMA søger revisor
Jobbeskrivelse
Til et anderledes og utraditionelt revisionskontor, søger vi en revisor med erfaring, som skal styrke teamet og varetage all-around opgaver indenfor revisorfaget. Der vil i høj grad være mulighed for at tilpasse arbejdsopgaverne til både kvalifikationer og ønsker. Det langsigtede mål er, at du oparbejder egen relation til kunderne.
Du har:
-
Minimum 3 års erfaring i en stilling hvor du har været involveret i afstemning og udarbejdelse af regnskaber
-
Gode fundamentale færdigheder indenfor bogholderi
-
Bred erfaring indenfor Microsoft Excel
Du må gerne have (men ikke et must):
-
Erfaring med udarbejdelse af selvangivelser
-
Erfaring med rådgivning indenfor bogholderi, moms og skat
-
Kendskab til E-conomic og/eller flere økonomiprogrammer
BMA Regnskab tilbyder:
-
En afslappet og uformel omgangstone. Morten er en meget nede-på-jorden type, som helst ser omgangstonen på arbejdspladsen som værende fri og i øjenhøjde.
-
Kort vej fra beslutning til udførelse. Din stemme vil altid blive hørt, og solide arbejdsindsatser anerkendes og belønnes.
-
Ekstrem grad af fleksibilitet og medbestemmelse når det kommer til planlægning af egen tid.
-
En arbejdsbelastning som kan udjævnes over hele året og ikke nødvendigvis har de typiske udsving som ellers kendetegner branchen.
-
Rig mulighed for faglig udvikling i et uformelt miljø, men aldrig følelsen af at stå alene med faglige udfordringer.
-
En arbejdsplads med fokus på trivsel. Det er meget vigtigt for Morten, at medarbejderne er glade, og han går gerne et ekstra skridt for at opretholde dette.
-
Attraktiv lønpakke med mulighed for andel i egen fakturering eller bonusordning. Al overarbejde afregnes.
-
Madordning, PC, mobiltelefon, internet, fem plus en uges ferie og pensionsordning.
-
Gode rammer i form af et nyindrettet kontor med fokus på fordybelse, fællesskab og netværk. Du kommer til at sidde i ThyHuset, som er et samlingspunkt for mange spændende lokale virksomheder. I huset er der endvidere fælles kantine, ligesom der afholdes sociale arrangementer med det formål at styrke fællesskabet på tværs af virksomhederne i huset.
Måske du allerede sidder i en stilling, men synes, at der mangler noget? Så vil dette job være en fantastisk mulighed for dig. I BMA vil vi bestræbe os på at tilpasse rammerne til dine ønsker og behov, hvad end det betyder forkortet arbejdstid, øget fleksibilitet, faglig udvikling, mere ansvar eller mulighed for ledelsesansvar.
Ved det rette match er fremtidigt partnerskab i virksomheden også en mulighed, indenfor en relativ kort tidsramme.
Hvis opslaget har fanget din interesse så kan du sende en ansøgning til morten@bmaregnskab.dk
NB: Rekrutteringsfirmaet Asgaard Recruitment hjælper os med søgningen. Hvis du foretrækker det, må du gerne indsende en ansøgning via deres portal. Du er også velkommen til at tage en snak med dem først. Du finder deres opslag her: https://asgaardrecruitment.dk/stillingsopslag/?hr=show-job%2F121402%26locale%3Dda_DK